Kommunikation. Samarbejde. Videndeling.


SkoleNet-Syd er navnet på Center for Undervisningsmidlers FirstClass server. SkoleNet-Syd løsningerne er rettet mod undervisere og uddannelsesinstitutioner.

SkoleNet-Syd bygger på OpenText’s FirstClass Collaboration Suite, som består af en række integrerede applikationer til kommunikation, samarbejde og videndeling. Det sker online i emnebaserede, fælles arbejdsrum, som kan indeholde dokumenter, projektkalender, videnbaser, og meget mere.

Dine personlige værktøjer, din mail, dine kontakter, din kalender mv. ligger online og du kan få adgang til SkoleNet-Syd fra en hvilken som helst computer med FirstClass Klient programmet eller med en standard webbrowser. Med Sync & Surf kan du endda få adgang til SkoleNet-Syd fra mobile enheder.